Skip to main content

Pihl Coating

Sandblæsning af stål og metal i Kalundborg

Pihl Coating Sandblaesning 05
Pihl Coating Sandblaesning 06
pihl coating kalundborg sandblaesning 11

Grundig forbehandling og kvalitetskontrol

I vores blæsekabine i Kalundborg sandblæser vi små og store stål- og metalemner, der skal klargøres til videre overfladebehandling. Med mere end 30 års erfaring tilpasser vi blæsningen til emnet og kravene til den efterfølgende behandling.

Vores processer for forbehandling og sandblæsning er ISO 9001-kvalitetsgodkendte. Arbejdet udføres med kvalitetskontrol og dokumentation, og vi har egen FROSIO niveau 3-inspektør.

En grundig forbehandling er afgørende for, at den efterfølgende beskyttelse med eksempelvis epoxymaling, galvanisering eller metallisering kan hæfte og fungere som ønsket.

Før blæsning sikrer vi, at stålet er frit for olie, fedt og salt, så urenheder ikke blæses ind i overfladen. Vi kontrollerer også emnerne for svejseperler og skarpe kanter.

Dele, der ikke skal behandles, afdækkes efter tegningerne. Vi bruger blandt andet vores egen 3D-printer til at fremstille propper, der passer til emnet.

Ved sandblæsning fjerner vi glødeskal, rust og gammel maling. Overfladens renhed og ruhed tilpasses kravene til den efterfølgende behandling.

Arbejdet følger faste processer eller den aftalte inspektionsplan, og de aftalte inspektionspunkter dokumenteres.

Er du klar til at tale med os om sandblæsning?

ISO-9001 Achilles JQS
Contact Us

Blæsemiddel og genanvendelse

Vi anvender aluminiumsilikat som blæsemiddel. Det er et restprodukt fra kulindustrien, som giver en ensartet blæsning. Efter brug renses materialet og genanvendes til isoleringsmateriale.

Fakta