Sandblæsning af stål og metal i Kalundborg
Grundig forbehandling og kvalitetskontrol
I vores blæsekabine i Kalundborg sandblæser vi små og store stål- og metalemner, der skal klargøres til videre overfladebehandling. Med mere end 30 års erfaring tilpasser vi blæsningen til emnet og kravene til den efterfølgende behandling.
Vores processer for forbehandling og sandblæsning er ISO 9001-kvalitetsgodkendte. Arbejdet udføres med kvalitetskontrol og dokumentation, og vi har egen FROSIO niveau 3-inspektør.
En grundig forbehandling er afgørende for, at den efterfølgende beskyttelse med eksempelvis epoxymaling, galvanisering eller metallisering kan hæfte og fungere som ønsket.
Før blæsning sikrer vi, at stålet er frit for olie, fedt og salt, så urenheder ikke blæses ind i overfladen. Vi kontrollerer også emnerne for svejseperler og skarpe kanter.
Dele, der ikke skal behandles, afdækkes efter tegningerne. Vi bruger blandt andet vores egen 3D-printer til at fremstille propper, der passer til emnet.
Ved sandblæsning fjerner vi glødeskal, rust og gammel maling. Overfladens renhed og ruhed tilpasses kravene til den efterfølgende behandling.
Arbejdet følger faste processer eller den aftalte inspektionsplan, og de aftalte inspektionspunkter dokumenteres.
Blæsemiddel og genanvendelse
Vi anvender aluminiumsilikat som blæsemiddel. Det er et restprodukt fra kulindustrien, som giver en ensartet blæsning. Efter brug renses materialet og genanvendes til isoleringsmateriale.
Fakta
- I kabinen kan vi sandblæse alle typer af emner op til 20x6x6 meter.
- Vi har egen FROSIO-certificeret niveau 3 inspektør i firmaet til at inspicerer og godkende arbejdet under hele processen. Frosio inspektør uddannelsen er en international anerkendt uddannelse indenfor relevante normer og standarder for overfladebehandling. Certificeringen kan ske i 1 niveauer hvor 3 er den højeste.
- Aluminiumsilikat er et kvalitetsprodukt med stor ensartethed, fremstillet efter og overholder ISO 11126-4

